Den faglige fortælling​

​- til jobsamtalen, i formidling og vidensdeling

​Hvordan sætter man ord på den menneskelige side af sin faglighed uden at det bliver abstrakt og båret af klichéer? Med faglige fortællinger kan du, fx i en jobsamtale vise, hvordan du bruger dine samarbejdsevner og erfaringer, din empati og dit overblik.

Vi bearbejder og formidler vores fag gennem faglige fortællinger, udveksler erfaringer og finder frem til bedre løsninger på baggrund af fortællingerne. De gode faglige fortællinger opstår som regel på bagrund af en erkendelse, hvor vi har oplevet dele af vores fag på en ny måde. Det er ofte disse nøglesituationer der viser, hvordan vi med succes opnår resultater og inspirerer andre.

Formålet med kurset er at give dig inspiration og tips til hvor du kan finde og bruge din egen faglige fortælling i en jobsamtale, i formidling, i kontakt med kunder og kolleger og som en måde at dele viden.

Indhold:

  • Hvad er en faglig fortælling? Og hvad kan den bruges til?
  • Hvad kan en fortælling, som facts ikke kan?
  • Hvor kan faglige fortællinger gøre en forskel?
  • Hvordan kommer du på sporet af dine faglige fortællinger?
  • Hvordan kan en enkel model være indgangen til at bygge en fortælling op?

Arbejdsfor​m: Kurset byder på en blanding af teoretiske oplæg, praktiske øvelser og samarbejde i mindre grupper.

Underviser: Hanne Smith Pedersen, cand.mag. i retorik, Ekstern lektor på retorikstudiet ved Københavns Universitet..