Arbejder du med podcasts? I en podcast er stemmen dit vigtigste instrument til at formidle stoffet og fastholde lytterne. Er stemmen behagelig at lytte til? Er det nemt for lytteren at høre, hvad der bliver sagt? Er stemmen er med til at skabe engagement og lyst til at høre mere?
Som lytter kan det være irriterende at høre på en stemme, der er anspændt eller skinger. Oplever man at podcastværten mumler, overdramatiserer eller er alt for monoton? Så er det let at vælge podcasten fra.
Indholdet og stemmen skal gå hånd i hånd i podcasten
Kurset kan afholdes 1:1 eller i grupper og tilrettes efter dit eller jeres behov.
På kurset Stemmen i podcasts arbejder vi med:
Stemmen: Boost din stemmeteknik så du både har stabilitet, udholdenhed og liv i stemmen.
Variationen: Brug det mundtlige sprog til at variere tempoet, skabe stemninger, betone hvad der er vigtigt og ændre stilen så det passer til situationen
Manuskriptet: Find den rigtige balance mellem det mundtlige og det skriftlige niveau
Strukturen: Gør det nemmere for lytteren at følge med i indholdet
Studiet: Skab de bedste vilkår for stemmen når du indretter dig i forhold til mikrofonen.
Lad os tales eller skrives ved om, hvordan kurset kan tilpasses jeres ønsker. I kan kontakte mig på 29 21 14 23 eller hanne@fonegs.dk til en uforpligende samtale.
Navnet Fonegs må også gerne give associationer til Fugl Føniks. Når man bruger stemmen forkert, kan det føles, som om den brænder og svir, og kommunikationen er i fare for at bryde sammen.